Om os
Mappa er skabt ud fra en simpel erkendelse: Det bedste byggeprojekt opstår, når bygherre og rådgiver forstår hinanden fra start.
Bag platformen står Olsen Arkitekter ApS. Vi har bygget det værktøj, vi selv manglede i branchen – ikke for at erstatte arkitekten, men for at sikre, at fundamentet er i orden, før kreativiteten tager over.
Vi tror på, at der er ting, du som bygherre er meget bedre til end nogen arkitekt: Du kender dine egne behov, og du kender dit budget.
Det er det vigtigste råstof i ethvert byggeri. Men det kan være svært at oversætte "behov og budget" til fysiske rammer på en specifik grund. Det er her, Mappa kommer ind i billedet.
Vores mål er at give dig et realistisk billede af mulighederne og begrænsningerne på din matrikel. Vi hjælper dig med at forventningsafstemme: Hvor meget fylder dine drømme egentlig? Hvad kan lade sig gøre inden for lovgivningen? Og hvordan ser det ud på din grund?
Som arkitekter har vi siddet til utallige opstartsmøder, hvor processen startede skævt. Vi oplevede typisk to scenarier:
Begge dele fører ofte til spildtid og skuffelser, når virkeligheden rammer. Vi tænkte: "Det må kunne gøres bedre."
Mappa er værktøjet, der definerer spillepladen. Når du har brugt Mappa, har du styr på de tunge facts: Økonomien, kvadratmeterne og placeringen på grunden.
Det er ikke nødvendigvis her, arkitektens arbejde slutter – det er her, det for alvor kan begynde.
Ved at bruge Mappa til at fastlægge de realistiske rammer, frigiver du ressourcer til det, arkitekter er bedst til: At være kreative. I stedet for at bruge tid på at rette basale fejl i en skitse, kan en rådgiver (eller du selv) fokusere på at skabe smukke løsninger, spændende rum og god arkitektur – velvidende at fundamentet og økonomien holder.
Vi er et hybrid-team, der arbejder i krydsfeltet mellem byggeri og IT.
Vi bygger broen mellem dine drømme og virkelighedens rammer.
Mappa drives og ejes af:
Olsen Arkitekter ApS
Elvergårdsvej 8, 2610 Rødovre
CVR: 40377999
Email: info@olsenarkitekter.dk
Start med at få vished for, hvad der kan lade sig gøre på din grund.